Og hvem ved om det kommer igen.

Jeg har set min blog i historikken hos en af de personer jeg altid har sagt, jeg ikke ville have læste med.

Jeg har ikke et problem med, at blogfolket ved hvem jeg er - jeg har bare ikke lyst til, at have folk jeg kender til at læse med og derfor forsøgte jeg i starten altid at gøre mig selv, så anonym som muligt. Med årene gik det ligesom lidt af fløjten og jeg er helt sikker på, at folk der kender mig, vil genkende mig ud fra det der er skrevet. Måske folk der kender mig har læst med længe, uden jeg har vist det og hvis det er tilfældet, så fred med det, men jeg kan ikke forlige mig med, at jeg ved de læser det.

Så lige nu ligger det kun på min harddisk. Måske det kommer igen. Måske noget af det kommer igen. Måske bliver det bare liggende hvor det er nu.

Så lige nu er det et tak for nu.